All Stories

Hvordan det startede – min kærlighed til dyr.

 

Jeg var så heldig – for 7 år siden – at blive frivillig hos en fransk dyrlæge på Værnedamsvej. Dyrlæge har altid været min drøm. Jeg mødte alle dyrene – gjorde klar til operationer – vaskede instrumenter og passede dyrene når de lå til opvågning. Jeg elskede det.

Dyrlægen havde en fantastisk flot butik med halsbånd til de små hunde – flotte små frakker til dem når det var koldt og små sko som passede til så de ikke skulle fryse om de små poter.

Men samtidig tog vores dyrlæge Geneviève en gang om året ud i verden og tog sig af hunde som var mindre heldige. Disse hunde blev vaccineret, samt steriliseret og blev samtidig behandlet for deres sår. Hun stiftede foreningen “Save the streetdog”.

For at kunne betale disse rejser, arrangerede vi frivillige hos Geneviève nogle loppemarkeder. Kærlige dyrevenner forærede os ting vi kunne sælge og det blev et stort succes. Henning, min vinduespudser, var utrættelig. Hver gang han tog ud for at pudse vinduer spurgte han kunderne “Har I ikke noget til dyrene”. Min frisør gjorde det sammen. Min gode ven Erling som er præst kommer med tøj fra hele familien.

Jeg begyndte så på et kursus for at lave smykker. Jeg lærte at reparere dem og ,vennerne kom og gav os deres smykker som jeg reparerede, og solgte til fordel for dyrene.

I dag er vi 3 modne damer som arrangerer loppemarkeder alle steder og vi har siden støttet både “Save the Streetdog” samt et projekt som støtter herreløse katte.

 

I år har vi holdt vores første loppemarked hos Geneviève. Hendes klinik ligger på Værnedamsvej og her holdes der fest den første lørdag i maj hvert år. Vi var heldige. Solen skinnede og vi havde mange varer med. Vi startede kl. 08.00 og sluttede kl. 16.00. Pengene går denne gang til hunde og katte i Thailand. Disse herreløse dyr får lidt mad hos munkene i templerne som er meget glade for at få besøg af en dyrlæge. Dyrene bliver vaccineret, steriliseret og får medicin hvis de er syge. Dyr er så taknemmelig og derfor er det en stor glade for os at kunne hjælpe dem.

Vores næste loppemarked bliver på Borups Plads denne sommer og vi håber på godt vejr.
Datoen er ikke fastsat endnu, men bliver lagt her på siden så snart vi er klar med en fast dato.

God sommer, og tak fordi du kikkede forbi.